Restaurant

Sådan finder du den rigtige størrelse på din ring

Når man skal købe en ny fingerring, er det vigtigt at man finder en størrelse der passer. Størrelsen er vigtig lige meget hvad. Om det er en billig ring eller en dyr guldring eller sølvring har ingen betydning. Det kan være meget svært at finde den rigtige størrelse, specielt når man køber fingerringe på nettet. Det kan hurtigt gå hen og blive irriterende, at gå med ringen, hvis den ikke har den rette størrelse. Hvis den er for stor, vil den falde af. Hvis den er for lille kan man ikke få den på. Vi har her samlet nogle metoder, som du kan bruge til at finde ud af, hvilken ringstørrelse der passer din finger. Det er en god idé, at prøve alle metoderne og så sammenligne resultaterne til sidst.

Mål den indvendige omkreds eller diameteren på en gammel ring

Hvis man har et målebånd eller et stykke papir, kan man måle den indvendige omkreds på en ring. Man måler simpelthen bare langs ringens indersiden og finder det præcise mål i millimeter. Hvis man bruger et stykke papir, kan man folde det så det passer ind i ringen og derefter markere længden og så måle den med en lineal. Hvis den indvendige omkreds er 60 mm, er ringstørrelsen også 60. Man kan også måle ringens diameter og finde størrelsen på den måde. Efter man har målt diameteren med en lineal, kan man finde ringstørrelsen i dette skema:

Diameter i mm
Ring størrelse
Diameter i mm
Ring størrelse
14,96
47
18,78
59
15,28
48
19,10
60
15,60
49
19,42
61
15,92
50
19,74
62
16,23
51
20,05
63
16,55
52
20,37
64
16,87
53
20,69
65
17,19
54
21,01
66
17,51
55
21,33
67
17,83
56
21,65
68
18,14
57
21,96
69
18,46
58
22,28
70


Mål størrelsen på din finger med sytråd


Man kan også vælge, at måle størrelsen på fingeren. For at gøre dette, skal man tage et stykke sytråd og sno det to gange rundt om fingeren på det sted, hvor ringen skal sidde. Herefter spænder man tråden lidt ind, så den sidder som du ønsker ringen skal sidde. Inden sytråden tages af skal man afmærke det sted, hvor den krydser sig selv. Dette kan f.eks. gøres med en tus. Til sidst foldes sytråden ud og man kan måle afstanden mellem de to mærker. Er afstanden mellem de to mærker 60 mm, så er din ringstørrelse 60.

Når du kender din fingers størrelse er det tid til at vælge ringe som skal udsmykke din finger.

Her er altså et par metoder til dig, så du selv kan finde den helt rigtige ringstørrelse. Man kan selvfølgelig også vælge, at gå ind til en sølv & guldsmed og få den opmålt.